lørdag den 21. januar 2012

Sao Bao Beach

Vi tilbragte i går en hel dag på perlestranden:"Sao Bao". Det er en fantastisk dejlig strand med sand der er helt fint og hvidt som sukker. Pigerne befandt sig i vandkanten det meste af dagen, hvor de byggede sandslotte, samlede muslingeskaller eller kiggede efter fisk i det klare, fine vand. Vi var også ude og lege med de dejlige bølger længere ude. Og sørme om vi ikke mødte den svenske familie, vi var på tur med tirsdag. Rigtig hyggeligt at gense dem og dejligt for pigerne med legekammerater.
Vi talte om, hvor utroligt det var at være på en så lækker strand, som var relativt mennesketom. Der var måske 25 mennesker på stranden omkring den restaurant, hvor vi befandt os. Havde det været i Danmark på en så solbeskinnet sommerdag som i går ville en sådan strand have været lig med "fluepapir".

Om aftenen nød vi en sidste Phu Quoc solnedgang, inden vi gik på bare tæer langs stranden for at finde et sted at spise. Kristian og jeg fik grillet en: "Red Snapper"( fisk) til aftensmaden i går. Det var lækkert. På vej hjem var der en utrolig smuk stjernehimmel, og vi nød til sidst en milkshake til tonerne af et lokalt band, der spillede kopinumre på en udendørs scene ved stranden. Dansegulvet var et sandstranden (:-))

I dag begiver vi os mod Bangkok, hvor vi skal være indtil på mandag. Pigerne glæder sig vist mest til, at der er swimmingpool på tagterrassen på hotellet. (:-))

Vi har været lidt uheldige de sidste dage, i det Kristians skærm på den nye telefon er knækket, og det gør at han ikke igen kan bruge telefonen, før den er blevet repareret. Mit helt nye spejlreflekskamera er på mystisk vis også holdt op med at virke. Vi tog en masse dejlige billeder på strandturen i går, som jeg desværre ikke kan overføre til bloggen. Det må vente til kameraet er blevet repareret. Jeg overfører lidt billeder fra vores gamle kamera.

Kristian nyder en kold Mangomilkshake ved strandkanten

Et dejligt sted at lave lektier


Den ihærdige issælger ved stranden (:-))

6 kommentarer:

  1. Kære Kristian, Lotte, Simone og Adea!
    Så fandt jeg endelig frem til jeres blog og har læst den fra ene til anden! Hvor lyder det bare som en fantastisk tur I har/ har haft! Dejlige, eksotiske billeder! Jeg er kun lidt misundelig! Kunne godt bruge en pause fra arbejde, grå vinter, madlavning og vasketøj :-)

    Det er så imponerende - og så meget dig Lotte - fatisk at få lavet en rejseberetning undervejs. Det vil I være sånglade for. Det var skønt at læse med.

    Tænk at I allerede begiver jer hjem snart, håber ikke Bangkok bliver for overvældende oplevelse for jer efter bounty- eventyret... Tak fordi I delte jeres oplevelser med os! Kh Elisabeth

    SvarSlet
  2. MUMS - det ser dejligt ud alt sammen.....

    SvarSlet
  3. God tur til Bangkok. Pas godt på hinanden - man hører et og andet i nyhederne om godt og skidt i Bangkok. Sikke en dejlig dag, I havde som den sidste på tropeøen. I DK er der pt alt andet end tropisk lige nu, så forhåbentlig har I ikke solgt alt jeres varme tøj ...

    SvarSlet
  4. Dejligt at I følger med. Tak for din dejlige hilsen Elisabeth. Bloggen er blevet en slags offentlig dagbog for mig (:-))
    Det var en rigtig dejlig sidste dag på tropeøen. Vi har kun skilt os af med vores gamle vinterjakker hernede, så vi har fleecetrøjer og lange bukser samt tennissko, vi kan tage på, når vi lander i kolde Danmark inden længe.

    Vi er velankommet til Bangkok og bor på 28.etage på et luksushotel midt i byen. Jeg må indrømme jeg blev en anelse svimmel, da jeg stod og kiggede på alle de mange skyskrabere fra vores tagterasse (:-)) Det bliver spændende at opleve byen i dagslys. Vores guide Nitaya henter os i lobbyen ved 09-tiden i morgen, og så skal vi starte dagen med at tage med hende til gudstjeneste og bagefter opleve det arbejde, hun deltager i hernede....Og så glæder pigerne sig helt vildt til en tur i poolen (:-))

    Kristian fortæller forøvrigt at det danske landshold har spillet en fodboldkamp i Bangkok i dag mod Thailand. Det er da meget sjovt...Mon de danske spillere bor på vores hotel? Hi hi...Hvis de gør, så ser vi dem nok til morgenbuffeten...

    SvarSlet
  5. Ja, det er rigtigt - det danske ligalandshold (med 2 spillere fra Silkeborg!!!!) spillede mod Thailand i dag i Bangkok. Danmark vandt 3-1 og Martin Ørnskov fra Silkeborg lavede det tredje mål. Sådan! Vi bliver helt svimle ved tanken om en svømmepøl på tagterrassen, som jo er højere end 28. etage. Gyyyss! Tør I overhovedet kigge ud og ... ned? Nej, lad være med det!

    SvarSlet
  6. Ihhhh hvor ser det bare DEJLIGT ud. Stor hilsen herfra mørke, sludramte DK ;-)

    SvarSlet