fredag den 23. december 2011

Ankommet til Hanoi- byen der aldrig sover

I går d. 22. december ankom  vi endelig til Hanoi efter en lang, men vellykket rejse. Pigerne er supergode at rejse med, og vi nyder allerede al den tid sammen som familie, som rejsen giver os. Det har været ret fantastisk at gå fra en meget hektisk og travl december til at have masser af tid og ventetid på rejsen. Tid til at læse, høre musik, udforske sin nye mobiltlf (K), spille spil, opleve sammen osv.

Hanoi er en hektisk by med konstant larm fra mange millioner scootere, der dyttende finder deres vej igennem byen. Samtidig oplever man også mange gadesælgere til fods og mere romantiske, rolige områder så som Hoan Kiem søen (som vi bor lige ved siden af). Her oplevede vi i dag mange brudepar få taget bryllypsfotos (måske en ny location for dig søster, Mette? (:-))), og vi var ude og besøge et tempel, hvor en skildpadde, der nåede op på en alder af 500 år lå udstoppet.

Vi har også prøvet en cykeltaxi i dag, været på et stort lokalt marked og set vanddukketeater (stor oplevelse).

Jysk Guesthouse som vi bor på ligger i den gamle bydel midt i larmen fra trafik og de mange højttalende, handelsdrivende mennesker, der er vågne døgnet rundt (sådan føles det i hvert fald). Vi flytter til et mere roligt hotel i morgen, inden vores 3-dages tur til Halong Bay d. 26.-28.dec. Det glæder vi os til. (:-))

Vi oplever utroligt meget, og det er et stort sansebombardemt at gå tur i byen med de mange spændende butikker, mennesker og ikke mindst det at opleve julen i Vietnam. Mange er helt vilde med pigerne og deres lyse, lange hår. De synes,de er så smukke, og pigerne føler sig næsten som små rockstjerner, sådan som alle vil røre ved dem og ved deres hår og have taget billede sammen med dem.

I morgen går turen til Ho Chi Minhs Mauseleum m.m.,og så skal vi fejre juleaften. Vi regner med at tage til gudstjeneste i Domkirken kl. 18 og prøve om vi kan komme lidt i julestemning her i Vietnam, hvor de  fejrer jul på en radikal anderledes måde, end vi gør det i Danmark (:-)) Kan nok ikke helt undgå at komme til at savne familien og dansk juleaften i morgen, men vil alligevel ikke bytte det for de utroligt mange oplevelser, vi får på vores rejse.

Brudepar ved Hoan Kiem søen
Den røde bro på Hoan Kiem søen
Familien Nørgaard med cykeltaxi (:-))

5 kommentarer:

  1. Sjovt at se billederne. Kan huske søen. Jeg mener også I kan se morgengymnastik, hvis I går der ned en Tidlig morgen (meget tidligt).
    Mor og NH er her. Mor spørger om I kan holde varmen? Hvor varmt er det?
    Ved ikke om vi når at komme på I morgen, men vil ønske jer en vidunderlig glædelig jul. Hvorfor vi egentlig holder jul, bliver nogle gange lidt tydeligere, når traditionerne ikke er der.... Så er det kun budskabet man kan holde fast i.
    Vi elsker jer. Take care.

    Lise

    SvarSlet
  2. Tak for din kommentar, Lise (:-)) Ja kunne nok tænke mig, at du kan genkende det fra billederne. Vi kan godt holde varmen. Temperaturen er meget behagelig og her er en anelse varmere end, vi havde turdet håbe på- Her er 18-22 grader.
    Du har ret i, at det går op for én, hvad julen virkelig handler om, når man er et fremmed sted. Vi elsker også jer og ønsker jer en glædelig jul!(:-))
    Hils Kirsten og NH og jeres øvrige julegæster. Vi vil følge jer i tankerne i dag og kan nok ikke undgå at savne jer i aften, når vi tænker på, hvor vi skulle have fejret juleaften, hvis vi ikke var her.
    Knus Lotte

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Er bestemt ikke afvisende i forhold til at tage bryllupsbilleder i Hanoi ... hørte om en, som var med som fotograf på bryllupsrejsen til Hawaii (ikke dårligt ;o)!

    Godt at høre, at I har det godt! Vi har nydt en god juleaften med meget spændte og glade piger, traditionel juleand og stopfyldt gudstjeneste i kirken! Alt sammen som det plejer og meget hyggeligt! Vi savnede jer, men fik heldigvis læst SMS'er fra jer inden ris a la mande ...

    SvarSlet
  5. Glædelig jul til jer - og herligt at kunne følge jer her på bloggen. Vi slår julemaver i dag og slapper helt af ovenpå nogle dejlige juledage. Glæder mig til at høre mere....

    SvarSlet