onsdag den 28. december 2011

Dage i Hanoi

Vi skulle lige vænne os til Hanoi som til at begynde med kunne virke ret kaotisk, larmende og farlig at færdes i grundet de mange scootere og biler, der kører i alle retninger og dytter vildt det meste af tiden.
Nu er vi blevet ret glade for byen, har fundet dens charme og kan bedre orientere os (har f.eks. fundet det lokale supermarked).Det er faktisk her, vi føler os mest hjemme hernede.
Særligt er området omkring Hoan Kiem søen utrolig charmerende. Da vi gik forbi her til aften var der en hel flok kvinder i gang med at lave aerobics. Pigerne og jeg var med lidt af tiden. Der bliver spillet badminton,der er pyntet op med lysende lamper i træerne, og de er ved at stille op til en stor blomsterfestival.
I Hanoi har vi d. 24. og 25. dec. set: "Det etnologiske Museum", Ho Chi Minh (balsameret liggende i sit eget Mauseleum), Præsidentpaladset, Ho Chi Minhs Pælehus, Botanisk have (Hvor der næsten udelukkende var lokale), resterne af et amerikansk bombefly, der ligger i en sø i udkanten af Hanoi og været på natmarked.

2 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor I oplever meget spændende.Vi glæder os til at se flere fotos, når I kommer hjem. Kh BU

    SvarSlet
  2. Ja vi oplever noget hele tiden. I dag har vi valgt en lidt mere afslappet dag i Hanoi med tid til en omgang fodmassage m.m. (:-))

    SvarSlet