tirsdag den 10. januar 2012

Cu Chi tunnelerne og Museet for krigsforbrydelser

Cu Chi tunnelerne
I dag tog vi en bustur et par timers kørsel udenfor HCMC for at opleve Cu Chi tunnelerne. På vejen dertil kom vi forbi et værksted, hvor handicappede med stor præcision og tålmodighed fremstillede utrolig smukke billeder, krukker, smykker mv., som sælges i mange:"Handcraft-butikker" i landet.
På turen kørte vi også forbi store skove med gummitræer og en orkidéfarm.


Cu Chi tunnelerne er underjordiske tunneler, som modstandsfolkene i Vietnam (VC) gravede 12 meter under jorden, hvor de anlagde 250 km tunneler og beskyttelsesrum i flere etager. Det 3-4 meter tykke loft kunne modstå vægten af en tank på 60 tons og klare bomber på op til 100 kg. Cu Chi tunellernes funktion var militær modsat Vinh Moc tunnellerne, som ligger 4 timers kørsel fra Hué, hvor en civilbefolkning (600 mennesker) gravede sig ned for at overleve krigen. De tusindvis af tons opgravet jord blev spredt vidt og bredt, og det var næsten umuligt at finde indgangene, og området var fyldt med fælder. For at få bugt med modtandsbevægelsen ryddede amerikanerne næsten al bevoksning med bomber og afløvningsmidler (Agent orange). Det anslås at ud af de 16.000 mennesker, der boede i tunnelerne døde tre ud af fire.

Kristian demonstrerer her, hvordan de kravlede ned i en af de skjulte indgange til tunnelerne:





Bamboo-trap (en af de mange fælder de amerikanske soldater kunne risikere at falde i)

Simone og Adea i tunnelerne som er blevet gjort langt højere i dag til ære for de besøgende. Adea havde en højde, der var perfekt i forhold til at komme igennem tunnelerne. Vi andre måtte krybe os lidt mere igennem.

Museet for krigsforbrydelser
På: "Museet for krigsforbrydelser" som ligger i HCMC var der en række krigshelikoptere, tanks mv. udstillet udenfor. Man kunne også se en: "Tigercave" (fangecelle) og en guillotine. Inde på selve museet, som primært er blevet som en advarsel mod alle kriges grusomheder var der fotoudstillinger og beskrivelser af kriges rædsler. Det var hård kost, og man kunne ikke undgå at blive dybt berørt af at læse om og se billeder af mennesker, som var blevet misdannede som følge af Agent Orange (de dioxinholdige afløvningsmidler, der blev benyttet af amerikanerne), mennesker udsat for tortur, ofrene for bombardementet med napalm, massakren i My Lai m.m.
Heldigvis var vi blevet advaret af den danske familie, vi mødte hernede om museets indhold, som langt hen af vejen ikke er for børn, så pigerne sad i et lege/tegnerum for børn, mens Kristian og jeg på skift gik rundt på museet.
Under Vietnamkrigen som varede ca.17 år blev der dræbt mellem 2-3 mio. vietnamesere (ca. 2 mio. civile). Amerikanerne mistede godt 58.000 soldater. En meningsløs og alt for langstrakt krig med store tab, grusomheder og lidelser som følge.

Simone har været utrolig spørgelysten i dag og vil vide alt, hvad hun kan komme til om Vietnamkrigen, hvad kommunisme er, hvorfor mennesker går i krig mod hinanden mv. Skønt med den store interesse for det, da vi jo egentlig i udgangspunktet tænkte, at dette blev en dag med program, som var mere for voksne end for børn og som indeholdt oplevelser, Kristian og jeg rigtig gerne ville have med.




Efter en spændende dag med ny viden om og indsigt i Vietnamkrigens rædsler trængte vi til at slappe af, så vi tog et par Tuc tuccer til Le Loi-gaden og nød gode is på HCMC's mest berømte isbar: "Bac Dang". Derefter kunne vi godt klare lidt shopping i det nærliggende center: "Thuong Xa Tax", som dog viste sig at være en lidt skuffende oplevelse, omend de solgte mærker som Nike, Converse og Triumph (originale varer oven i købet, da varerne produceres hernede). Det var tydeligt billigere end derhjemme, men ikke markant billigere. Vi stødte sørme også på en Ecco-butik (:-)) Centeret i sig selv var meget trist og kedeligt.
Aftensmaden nød vi hjemme i backpackerkvarteret, hvor vi bor. Taxaturen fra centret kostede kun 22.000 Dong dvs. ca. 7 kr.

Myldretid ved 17-tiden i HCMC:


Uhmmm...Is!!!( Læg mærke til at min is serveres i en udhulet kokosnød.)Dejligt med noget koldt eftersom  at dagstemperaturen i HCMC er omkring 30 grader...

2 kommentarer:

  1. Ja, krigens gru er virkelig grusom. Vi levede jo i Vietnamkrigens skygge i mange år. Vi vidste, at der foregik forfærdelige ting, men vi kunne kun protestere ved at være med ved nogle af møderne foran den amerikanske ambassade på Østerbro. Nogle film har jo sidenhen åbnet vore øjne endnu mere for, hvad det vr, amerikanerne foretog sig i Vietnam. Uha uha. Krig er frygtelig - og vore dages krige er mindst lige så grusomme ...

    SvarSlet
  2. Jeg tænkte også på jer i går, da jeg gik rundt på krigsmuseet, da I jo netop har levet i den tid, hvor Vietnamkrigen stod på.

    Enig i det du skriver! Vi prøvede at forklare pigerne, at det også er derfor det er så vigtigt at blive mindet om, hvad krig handler om, så grusomhederne forhåbentligt ikke gentager sig i fremtiden.

    SvarSlet