Jeg er nødt til at dele min begejstring med jer!!!)(:-)) Vi har lige været på aftentur i Hoi Ans gamle bydel. Hoi An er den hyggeligste by, jeg nogensinde har været i.
På de små gader nede ved floden må man ikke køre på motoriserede køretøjer, så folk spadserer, cykler eller står på rulleskøjter. Der er tændte lanterner overalt og for første gang i Vietnam, oplever vi levende lys på restauranterne og caféerne- også de udendørs. Der blev opført dans, teater m.m.
Vi spiste aftensmad på en meget hyggelig udendørs café ved floden, hvor vi fik lækker, lækker mad for 60 dkr for hele familien inkl. drikkevarer.
Udover det er der tøjbutikker overalt (skrædderbutikker) med superfint tøj i i alverdens modeller.
Byen er overskuelig og fredelig. Tænker måske at leje cykler i morgen, når vi har kigget på tøj!
Jamen lyder det ikke bare helt fantastisk?
Ville ønske det var her vi fejrede nytår i stedet for i regnvåde Hué, men nu må vi bare nyde, vi er her.
Billeder følger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar