Vores første indtryk af Hué var en grå, regnfuld, diset ikke særlig interresant by. Dog med noget mindre trafik end i Hanoi.
Vi var ude og opleve: "Kongernes by" d. 1/1-2012, og det var en stor oplevelse, hvor man virkelig mærkede historiens vingesus. Kongebyen består bl.a. af: "Den forbudte by", "Dronningemoderens palads", "De store ritualers gård" og "De ni urner".
Det var også muligt at prøve tøj der lignede det kongerne og konkubinerne gik med og få taget billeder.
Tu Ducs Mauseleum
Efter besøget i Kongernes by besøgte vi en af kongegravene. Nærmere bestemt Tu Ducs Mauseleum, som bestod af en stor park, hvor også hans moder samt adoptivsøn lå begravet. Han var ikke i stand til selv at få børn, omend han var omringet af skønne konkubiner hele sit liv. Tu Duc brugte gravhaven som en slags sommerresidens, før han døde og skrev nogle af sine over 4000 digte i haven. Tu Duc var bange for at hans lig skulle blive gravet op, så den dag i dag ved man fortsat ikke, hvor han ligger begravet.
Tu Duc var kendt som den konge, der forlangte, at et måltid skulle bestå af 50 forskellige retter tilberedt af 50 forskellige kokke og serveret af 50 forskellige tjenere. Kongen anvendte eftersigende meget specielle spisepinde af bambus, der tog timer at fremstille og som skiftede farve, hvis maden var giftig.
Tu Duc regerede fra 1848-1883.
Samlet vurdering af Hué.
Plus:
-Det var her vi boede på det bedste hotelværelse indtil nu. Kæmpestort værelse med karbad, balkon samt spisebord og nogle utrolig søde hotelværter
- Det var fantastisk at opleve historiens vingesus i Kongernes by og ved kongegraven
Minus:
- Vejret på denne årstid: Gråt i gråt og regnfuldt ( dog 20 grader)
- Byen i sig selv var temmelig uinterresant
Ingen kommentarer:
Send en kommentar