De sidste par dage har vi slappet af, badet, begravet os i sand, læst i bøger og haft lektietid.
I går fik jeg en omgang helkropsmassage af en: "Strandmassør" til sølle 27 dkr. Det var meget dejligt.
Sidst på eftermiddagen tog vi en tur til: "Mango Bay resort" nord for Duong Dong (den største by på øen, hvor bl.a. lufthavnen ligger). Her nød vi solnedgangen og aftensmad ved strandkanten. Mango Bay er et utrolig idyllisk resort, hvor de virkelig har formået at bevare naturen# og skabe æstetiske omgivelser. Det skulle eftersigende være pænt dyrt at bo her.
Derefter tog vi til: "Night Market" i Duong Dong. Der var masser af: "Seafood- restaranter" + de solgte mange perler, muslingeskaller og tøj. Vi fandt et godt sted for pigerne, hvor der var en masse aktiviteter for børn. Vi var omringet af vietnamesiske familier, og det var en god oplevelse, at føle sig blandt de lokale. Pigerne prøvede hoppeborgen, og vi fik en is.
#Alt for mange steder i Vietnam er de ikke gode til at bevare naturen. Der forurenes meget hernede og vietnameserne kaster affald alle vegne. Det er trist at se på...
|
Et af de hyggelige huse, man kan bo i ved Mango Bay Resort |
|
Beach Club restauranten ved Mango Bay, hvor vi spiste aftensmad |
|
Solnedgang ved Mango Bay |
|
Solnedgang ved Mango Bay |
|
Leg ved strandkanten ved vores resort. Bagved en tysk og en svensk pige som også bor her. |
|
Og her kom det så: "Hovedet på bloggen" |
|
Kristian og Simone bader. Simone er ved at blive god til at svømme uden badevinger (:-)) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar