I skrivende stund sidder jeg på vores terrasse og lytter til bølgernes skvulpen. Temperaturen er utrolig behagelig. Et godt bud ville være, at her er ca. 25 grader varmt kl. 22 om aftenen.
Vi er flyttet ind i: "Hay Yen" family resort, som er et meget hyggeligt sted med små hytter, en lille have, et par fugle i bur, egen pool, en lille restaurant, og så ligger det lige ud til vandet.
Efter en forfriskende tur i poolen ovenpå busturen gik vi ind for at se de mange kitesurfere som Mui Ne er så kendt for. Der var rigtig mange, selvom vi ankom ved solnedgangstide, og de var meget underholdende at betragte. Nogle fløj flere meter hen over bølgerne, inden de landede sikkert på vandet igen.
Langs kysten var der utrolig mange "Seafood"restauranter, som solgte alt fra krebs, muslinger, rejer, fisk, krabber, blæksprutter, skildpadder til frøer og slanger, som de grillede, inden de blev indtaget.
|
Simone nyder frokost på Hay Yen Guesthouse |
|
Vores nye hjem |
|
Poolen med havudsigt |
|
Var det noget med en frø... |
|
...eller en slange til aftensmad? |
|
Seafoodrestaurant |
|
En af de mange kitesurfere |
Tak for hilsenen! Der ser vel nok ud til at være skønt i Mui Ne. "Jeres" hytte ser også rigtig hyggelig ud. Mon I har smagt på frøerne, som Simone står ved? De skulle være ganske velsmagende, slanger skulle smage noget lignende som kylling.
SvarSletVi hørte i går en interessant radioudsendelse på P1. Den handlede om, hvordan man arbejder på at imødegå klimaforandringrne, som har ramt Mekong-deltaet i Vietnam hårdt. det er opmuntrende at høre, hvordan de lokale folk ikke har mistet modet, men pukler på med forsøg med nye afgrøder og plantning af mangroveskove til at dæmme op for den stigende vandstand m.v.
Jeg tror vietameserne er et usædvanligt folk.
Knus til jer alle fra Morfar og Mormor
Det ser ud som om I har det skønt. Dejlige billeder. Mange hilsner her fra os.
SvarSletTake care.
Lise
Ja vi har det virkelig skønt, Lise, og vi nyder det i fulde drag (:-)) Knus til jer!
SvarSletTil Mor og Far: For at det ikke skal være løgn bestilte Kristian rent faktisk frø på den restaurant i Nha Trang, hvor han aldrig fik sin mad.
Jeg har hverken lyst til at smage på frø eller slange...Mister lidt appetitten, når jeg står og ser på dyrene i burene eller i akvarierne..
Interresant med den radioudsendelse, Far. Jeg tror også vietnameserne er et usædvanligt folk. K og jeg har også talt om den store forurening hernede, og hvor vanskeligt det er, at gøre noget ved det i et fattigt land som Vietnam. Hvis de dog bare kunne komme i gang med at bruge vind, sol- og bølgekraften, som der er masser af langs kysten!!
KNUS til jer