torsdag den 5. januar 2012

Vinterbadning i Nha Trang

Kristian og jeg blev enige om at det næste afsnit på bloggen måtte hedde: "Vinterbadning i Nha Trang", da det jo er vinter hernede og også derhjemme. Ville ønske temperaturerne var som i Vietnam i Danmark på denne årstid.
Vi har virkelig været ude og prøve kræfter med bølgerne i dag ved den storslåede, lange strand i Nha Trang. Jeg undrer mig over, at der ikke er flere surfere sådan et sted, men det er der måske nogle surfnørder derude, der kan give et svar på?
Når man er på stranden i Nha Trang bliver man ikke ladt alene i mange minutter. Der kommer sælgere og vil sælge alt fra solbriller, mad, armbånd, kolde drikkevarer, frugt til brugte bøger. Nogle kommer også bare hen til én og lader som om, de bare vil snakke med én og bilder én alt muligt ind f.eks. at de tidligere har arbejdet for Den Danske Ambassade og til sidst siger de så: "Can I have some money. I am hungry".

Efter strandturen i dag gik vi en tur i vores egen "næsten" private pool på tagterrassen på hotellet.

Her til aften havde vi den hidtil dårligste restaurant oplevelse hernede. Tjenerne og kokkene løb rundt og var vildt stressede. Pigerne fik først deres mad (heldigvis). 45 min. efter de havde fået deres mad, havde Kristian stadig ikke fået sin mad, så vi valgte at betale og forlade stedet, da vi ikke ville vente mere. Kristian forsøgte at spise sig mæt i det mad, pigerne ikke spiste. Aftenen sluttede vi af med den efterhånden obligatoriske tur langs stranden hjem.
I morgen tager vi til: "Vinpearl". Noget pigerne glæder sig meget til.


P.S. I går aftes spiste vi på en rigtig lækker fiskerestaurant, hvor jeg fik rejer og blæksprutteringe i tamari-sauce. Det er et af de bedste måltider, jeg har fået hernede. På toilettet stod der: "Don`t throw everything into the toilet". Mon ikke der skulle have stået: "Don't throw anything into the toilet"? (:-)) Vi gik langs stranden hjem.


4 kommentarer:

  1. I DEanmark har vi også vinterbadning for tiden: Brusebad. I nat kom der 27 mm, som piskede på husets ruder og tag. Men i dag har det været tørvejr en stor del af tiden, så mormor og morfar gik en lang stavgangstur i Virklund-skovene, hvor de små bække lignede norske småelve (lyden var i hvert fald god nok). Der var flotte vandfald ved Gravbækken. Så kørte vi til Them og købte lækker ost.
    Det er vist noget af en badeferie, I er på lige pt. Hvor længe bliver I i Nha Trang? Det ser ud, som om man kunne have lyst til at blive der MEGET længe! Hvis man kan finde en god restaurant?!
    Kærlig hilsen til jer alle 4
    Mormor og Morfar

    SvarSlet
  2. Serveringen var måske lige så "rask" som på Bygdin i sin tid? Stakkels Kristian, der måtte sidde der og spise resterne på pigernes tallerken ... Hvor og hvad er Vinpearl?
    Kh Morfar

    SvarSlet
  3. Tak for dejlige hilsner!!
    Ja hvad er Vinpearl? Det får I svar på i aften (:-)) Hvis I ikke kan vente så længe må I slå det op på nettet. Her skinner solen fra en skyfri himmel og der er 27 grader.
    Nyd dagen. Skriver mere senere

    SvarSlet
  4. Kære Mor og Far!
    Ja vi hører om den meget regn og stormvejret derhjemme. Godt I på trods har kunne gå en dejlig tur i tørvejr i Virklundskovene.
    Ja hvis man fandt en bedre restaurant f.eks. som den vi var på den første aften som var en udsøgt fiskerest. så kunne man sagtens blive et par dage mere. Vi har dog alligevel valgt at rejse lidt længere sydpå til Mui Ne ved Phan Thiet, da der er flere spændende ting omkring området, vi gerne vil opleve der. Skal med en bus i morgen kl. 08:00.
    Kh Lotte

    SvarSlet