mandag den 9. januar 2012

Mui Ne- Ho Chi Minh City

I dag kørte vi en 6 timer lang bustur inkl pauser fra Mui Ne til Ho Chi Minh City, hvor vi har fundet et udmærket hotel til 24 USD pr nat midt i backpackerkvarteret. Vores værelse ligger dejligt roligt og uforstyrret midt i den hektiske storby med ca. 10 mio. indbyggere.
På busturen hertil kørte vi forbi flere steder, hvor de fremstillede fiskesauce og forbi uendelig mange dragefrugtplantager.

Dagens højdepunkt var at vi på en legeplads i HCMC, hvor der ellers kun så ud til at være vietnamesiske børn og familer stødte på en dansk familie og tænk sig, det er første gang hernede, vi har mødt en dansk familie. De eneste danskere vi hidtil har mødt er et yngre par på Halong Bay og et ældre par i Hoi An og Mui Ne.
Den danske familie: Klaus, Mette, Uma (5 år) og Frode ( 2 år) fra Kbh., som vi faldt rigtig godt i hak med havde rejst stort set den samme rute igennem Vietnam som os (minus Nha trang og Mui Ne). De kunne dele en masse erfaringer fra Phu Quoc med os, hvilket var rigtig interresant. Nu glæder vi os blot endnu mere til at skulle dertil. Efter en hyggelig stund på legepladsen, spiste vi aftensmad sammen på en nærliggende restaurant.

Dragefrugt: På vietnamesisk:Thanh long




Pigerne legede rigtig godt med Uma på legeladsen

Mette, Klaus, Frode og Uma + fam. Nørgaard

Ingen kommentarer:

Send en kommentar